Videnskab fra vilde hjerner: Mysteriet om Europas ældste skriftsprog
Om 28 minutter ser du på dit klædeskab med helt andre øjne. Tøj spiller nemlig en vigtig rolle, når historikere som Marie-Louise Bech Nosch arbejder på at afdække, hvordan Europas allertidligste skriftsprog opstod. Det er forskning, der involverer at ’læse’ detaljerede notater fra tekstilproduktionsfolk i den græske bronzealder – på rester af knuste lertavler – og koble de data sammen med tekstilfund fra hele verden. En tværfaglig pingpong, der besvarer spørgsmål begge steder.
Hør også Marie-Louise Bech Nosch – der er professor i antikhistorie ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet – forklare, hvordan tekstilforskning er blevet aktualiseret af den grønne omstilling. For når vi ved, hvorfor et materiale bliver bevaret, ved vi også, hvordan vi kan nedbryde det igen.
Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard
Gæst: Professor Marie-Louise Bech Nosch
Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza for Podimo
Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen
Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler
Om
Marie-Louise Bech Nosch er præsident for Videnskabernes Selskab, og var i perioden 2005-2016 leder af grundforskningscentret Center for Textile Research. Modtager af bl.a. Eliteforsk-prisen og Dronning Margrethe IIs Videnskabspris og senest ’Den lille Nobelpris’, Gad Rausings pris, for ‘eminent humanistisk forskergerning’. Prisen uddeles af det svenske Kungl. Vitterhetsakademien.
Hendes seneste bogudgivelse – om kulturel udveksling langs Silkevejen – er Textiles and Dress cultures along the Silk Roads (UNESCO, 2022).
Videnskabsår22
En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.
Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.