Forord

Uddrag af skifter fra danske byer ca. 1536-1660

Skifter er betegnelse for de dokumenter, der i forbindelse med en persons død, blev nedfældet med henblik på at sikre gods og løsøre til en retfærdig fordeling mellem arvingerne. Ofte indeholder skifterne foruden anmærkninger om afdøde, arvinger og arvens fordeling, også udspecificerede lister over gods, bohave og løsøre, heriblandt afdødes klæder.

De her meddelte uddrag rummer afskrift af et større antal skifters dragtlister. Til formålet er udvalgt et antal byer, der har skiftemateriale bevaret fra 15- og/eller 1600-tallet. Disse er byerne Malmø (Malmö), Ysted (Ystad), Landskrone (Landskrona) og Væ-Christianstad (Vä-Kristianstad) i Skåne; Holbæk, Kalundborg, Køge, Helsingør og Vordingborg på Sjælland, Nakskov på Lolland, Rudkøbing på Langeland, Odense og Nyborg på Fyn og Aalborg, Randers, Grenå, Varde og Ribe i Jylland.

Skiftematerialet fra de udvalgte byer giver, trods manglende skifter i enkelte perioder og brud i kronologien, et godt indtryk af dragtbrugen i byerne indenfor perioden. Skifterne giver et interessant indblik i bybefolkningens og borgerskabets klædedragt i 15- og 1600-tallet, en periode, hvorfra det ellers hovedsageligt er adels og kongehus’ dragtskik, der er kendt og har været fokus for undersøgelser af klædedragtens historie. 

Kun få danske byer kan fremvise bevarede skifter fra 1500- og 1600-tallet, og antallet af bevarede skifter og kronologien, er højst svingende. For Sjællands og Skånes vedkommende, er det kun byer som Køge, Holbæk, Malmø, Ysted, Landskrone, Kalundborg, Helsingør, Vordingborg og Væ-Christianstad, der kan fremvise et bredere udsnit af skifter fra 1600-årene. Eksempelvis har København først bevarede skifter fra omk. 1680, men antallet af bevarede skifter fra den tid er til gengæld stort, mens en by som Præstø kun kan fremvise et eneste bevaret skifte fra før 1750. Dette skifte dateret til 1621, er skiftet efter borgeren i Præstø Anders Hald.  Enkelte andre Sjællandske byer har skifter før 1660, såsom Næstved, der har skifter fra 1603, men på nær ét eneste skifte, indeholder ingen af disse frem til 1650’erne omtale af dragter.

Helsingør er den af de sjællandske byer med det mest solide skiftemateriale, og byen kan fremvise kronologiske skifter i bredt udvalg fra midten af 1500-tallet og hele 1600-tallet igennem.

Malmø har skifter tilbage til begyndelsen af 1500-tallet (1503), de ældste indskrevet i byens rådstuebog og omhandler alle børnegods (arv til umyndige arvinger) foruden egentlige skiftebreve fra 1546. Ystad har skifter bevarede fra 1611, men med mange huller med manglende årgange. Derudover består skifteprotokollen fra 1622-94 næsten udelukkende af summariske skifteekstrakter, der ikke medtager dragter. Enkelte skånske byer kan fremvise skifter fra midten af 1600-årene. Det gælder eksempelvis Simmershavn (Simrishamn), Lund og Helsingborg. Skifter fra Lund er bevaret fra 1647, men skifterne herfra består kun af summariske skifteekstrakter, der udover sporadisk omtale af “et par klæder” ikke medtager dragter. Skifter fra Simmershavn har skifter fra 1643 mens Helsingborg først har skifter fra 1661, altså efter Skåne blev svensk provins. Skifterne fra Simmershavn, Helsingborg og Lund er ikke medtaget.

Fra henholdsvis Halland og Blekinge, der også hører til Østdanmark i den pågældende periode, findes stort set ikke bevaret skiftemateriale, der daterer sig tilbage til den undersøgte periode. Sølvesborg (Sölvesborg) i Blekinge har tidligst bevarede skifter fra 1700-årene og intet er bevaret fra Christianobel (Kristianobel) mens den var en by, efter overgangen til Sverige blev Christianobel nedlagt som by og figurerer derfor ikke med en rådhusret men blev i stedet underlagt Östra Härradsrätt, også herfra findes der først skifter fra 1700-tallet. For hallandske byers vedkommende, findes der fra Falkenbjerg (Falkenberg) først skifter fra 1668, fra Halmsted (Halmstad) først fra 1800-tallet, Kongsbakke (Kungsbacka) fra 1677 mens Laholm ganske vist har skifter fra 1641, men disse består kun af så få sporadiske skifter frem til 1691, at disse ikke er medtaget i undersøgelsen. Det samme er tilfældet for Varbjerg (Varberg), der i tidsrummet 1641-1671, har et mindre antal spredte skifter.

Fyn er ligeledes ganske underrepræsenteret i undersøgelsen. Kun Odense kan fremvise et beskedent antal skifter fra 1500-tallet, herefter findes først et mere samlet materiale med skifteprotokollen fra 1626-35. Nyborg har kun én skifteprotokol bevaret fra tiden før 1660, det er skifteprotokollen 1631-43. Byer som Kerteminde og Middelfart har derimod kun få spredte skifter indenfor perioden, mens en by som Svendborg først har skifter bevaret fra 1682, ingen af disse byer er derfor medtaget i undersøgelsen.

Fra Jylland findes ligeledes kun enkelte byer med både ældre og omfattende skiftemateriale. Kun byerne Ribe og Aalborg har skiftedokumenter og protokoller bevaret fra 1500-tallet. Ribe fra 1562 og Aalborg fra 1584. Mens Ribe-materialet er mere sporadisk kan Aalborg byde på et af landets mest omfattende og fyldige skiftematerialer. Randers ældste bevarede skiftedokumenter er fra 1605 og herefter stort set kronologisk fortløbende, men dertil findes tillige indskrevet enkelte skifteforretninger vedrørende børnegods i den såkaldte Forpligtsbog (rådstuebog) fra 1526-1609. Fra henholdsvis Grenå og Varde findes skifter fra 1603 og 1622.

Et udvalg af skifter er tidligere publiceret, det gælder skiftemateriale fra Køge, Malmø, Vordingborg og Helsingør. Hvor disse tidligere er publiceret, er det anført i indledningen til de enkelte byers skiftemateriale. Skifter, der allerede tidligere er udgivet, er med enkelte undtagelser ikke medtaget i de her foreliggende uddrag.