Udgivelsesprincipper

Skifterne er gengivet bogstavret. Dog er benyttet arabertal i stedet for romertal. Arabertal er ligeledes benyttet ved skrevne tal. For at lette læsningen, er kommaer og punktum placeret som i moderne retskrivning. På samme måde er benyttet moderne brug af store forbogstaver mens store bogstaver anvendt i originalteksten vilkårligt eller ved navneord ændret til små bogstaver. Skrivernes forkortelser er opløst og manglende bogstaver gengivet i kursiv, eksempelvis: g. = gammel, s. = salig mm. Afskrivers egne tilføjelser er gengivet i parentes, mens ulæselige eller tvivlsomt tydede ord har fået en skriftteknisk note.

De udvalgte afskrevne skifter er med få undtagelser opstillet stramt regnskabsmæssigt for at give overskuelighed, selvom enkelte skrivere har skrevet kontinuerligt hen over linjerne uden forsøg på tabellarisk opstilling. I uddraget er kun medtaget opremsninger af klæder, undtagen i tilfælde hvor klæder optræder i andre sammenhænge, f.eks. ved udligning af gæld, hvorved det har været nødvendigt at udskrive hele teksten i sammenhængen.

Mønt, mål og vægtforkortelser i takseringerne er normaliseret. Møntenheder er dr = daler, mk = mark, sk = skilling og i enkelte tilfælde ort, sldr = sletdaler, rdr = rigsdaler. I middelalderen havde landskaberne Jylland, Sjælland og Skåne forskellig møntfod, der gik eksempelvis to sjællandske mark på en skånsk. Ved møntforordninger i 1541 og 1544 sattes 1 daler til 3 mark, 1 mark = 16 skilling á 12 penninge. I Skåne indførtes 1 daler á 4 mark á 16 skilling allerede i midten af 1500-tallet, i resten af landet indførtes den skånske møntfod efterhånden, og fra omk. 1600 var møntfoden harmoniseret over hele landet. Daler, det samme som sletdaleren var herefter = 4 Mark à 16 Skilling. I skifter fra 1500-tallet anføres af og til betegnelsen ”nye daler” og ”gamle daler”, der altså henholdsvis betegner daler á 4 mark og daler af 3 mark. Rigsdaleren som Christian IV indførte 1618 hed Daler i Mønt à 4 Mark à 20 Skilling, eller det samme som 6 mark på en daler.

For mål og vægt af eksempelvis hør, uld og metal anvendtes: 1 skippund = 20 lispund, 1 lispund = 16 skålpund, 1 bismerpund = 12 skålpund, 1 skålpund = 2 bismermark = 32 lod á 4 quintin á 4 ort. 1 Mark guld eller sølv = 8 unser á 2 lod á 4 quintin.

De skånske stednavne, der i skifterne naturligvis alle er anført på ældre dansk, er i skiftebeskrivelserne her gengivet med både sin moderne danske og svenske betegnelse for orienteringens skyld. En stor tak skal i den forbindelse rettes til Carl-Olof Orsander for hans hjælp med identificering af skånske steder omtalt i skifterne.