Udvælgelse
Kun dragter og dragttilbehør er konsekvent gengivet i alle de her bragte skifteuddrag. For et mindre udvalg af skifter er et større uddrag af stoffet imidlertid gengivet. Skifteuddragene rummer klædedragter og dragttilbehør som sko, hovedtøjer, bælter m.v. afskrevet, ligeledes er smykker med dragtformål, eksempelvis knapper, dragtnåle mm. afskrevet, mens andre smykker som ringe, armbånd og lignende ikke er. Dette sidste kan give et noget skævt billede af at de ældste skifter indeholder flere kostbarheder end de yngre, mens dette skyldes at dragtsmykker og dragtpynt hovedsageligt optræder i 1500-tallet, derimod omtales flere halskæder og armbånd i 1600-tallet, men disse er ikke (eller kun i få illustrative tilfælde) medtaget i skifteuddragene.
Tekstilredskaber er primært medtaget hvor disse har relevans for vedligeholdelse af klædedragten eksempelvis strygejern og pibejern, men ikke sjældent omtales også tekstilredskaber til fremstilling af garn og stoffer, disse er medtaget i et udvalg af skifterne for at give et indtryk af stoffets mangfoldighed.
Klæde i stykker eller alenmål er medtaget hvor de indgår som en del af det personlige bo og/eller mellem klæderne, og altså afset for dragter, men ikke hvor disse figurerer i egentlige kramvarefortegnelser i eksempelvis købmænds og kræmmeres varelagre. Varelagrene, der ofte tæller store mængder forskellige kramvarer, er på grund af omfanget, ikke medtaget i skifteuddragene her. Andre tekstiler der indgår som en del af boligudstyret såsom hynder, puder, dyner, håndklæder mm. samt lærred og uforarbejdet hør og hamp der indgår herunder, er ikke medtaget, Undtagelsesvis er disse afskrevet i enkelte illustrative tilfælde, eksempelvis fra væverhjem.
Der er naturligvis en mængde sager, der har måttet forbigås for at begrænse stoffet, også sager der ellers kunnet have virke oplysende for brugen af dragter i perioden, eksempelvis omtales dragtbøger (bøger om dragter) i enkelte hjem. Importeret gods af enhver slags kunne bidrage med oplysninger om datidens kontaktflade og adgangen til importvarer og de deraf følgende påvirkninger, der kan have afspejlet sig dragten. Også dyrkelsen af det hjemlige og danske, f.eks. det forhold at det fra slutningen af 1500-tallet er blevet almindeligt at have billeder af kongefamilien hængende i hjemmet, kan have påvirket brugen af dragter og en dyrkelse af særligt dansk dragt.
Udelukkelsen af købmandsskifternes varelagerinventarier skyldes dels pladshensyn og dels det faktum at disse ikke kun indeholder klæde og dragttilbehør, men ofte også allehånde andre småsager, der er dragten uvedkommende. For ikke at bryde varelagrene op ved kun at afskrive de for klædedragten vedkommende dele, er de her helt udeladt, skønt også disse er en væsentlig kilde til belysning af klædedragter i perioden.